HISTORIEN BAG FRONTPAGE

FrontPage PR og Kommunikation blev etableret tilbage i 1987 af Kirsten Dinesen og voksede hurtigt til et af branchens bedst kendte mellemstore bureauer. Bureauet blev i 1999 fusioneret med Euro RSCG, hvor Kirsten fungerede som direktør for FrontPage PR og Kommunikation Corporate Communications, med ansvar for PR, web og direct marketing kommunikation. I denne periode udvikledes metoder til optimering af integrerede kampagner.

I 2008 besluttede Kirsten Dinesen efter en tid i det IPG-ejede Lowe/Draft FCB at starte FrontPage som et uafhængigt PR- og kommunikationsbureau med større fokus på digital PR og sociale medier, og i den forbindelse flyttede bureauet ind på sin nuværende adresse på hjørnet af Kronprinsensgade og Købmagergade i det indre København.

FrontPage er medlem af Public Relations Branchen i Danmark og arbejder efter branchens etiske retningslinjer. Bureauet er via Kirsten Dinesen aktiv i Huset Markedsførings repræsentantskab.

VÆRDIER

Vi synes, at mennesker er spændende, og interessen for mennesker og kulturer og de måder de kommunikerer på, er noget af det, der driver os både i vores arbejde og i vores hverdag. Vi har ikke en fint formuleret CSR-politik, men vi prøver at spise sundt, at sortere vores affald, at være glade i hverdagen – og behandle hinanden og andre med respekt.

Vi er alle sammen forskellige, lever meget forskelligt – og det kan vi godt lide at give plads til.
Derfor nød vi i et års tid et livsbekræftende samvær med en medarbejder, der efter en højresvingsulykke, var blevet hjerneskadet og bl.a. havde mistet evnen til at læse. Det gav os et førstehånds indblik i, hvordan mennesker klarer sig i en verden, hvor ord styrer det meste.
I dag er vi så priviligerede at have Hanifa til at passe på os. Hun er af Hazara-folket, der lever på grænsen mellem Pakistan og Afganistan. Hanifa er et stort sprogtalent og har på syv år udviklet sig fra analfabet til at blive temmelig god til dansk – og engelsk. Derfor skriver Hanifa sine opskrifter ned på dansk, så hun dermed bliver endnu bedre til dansk – og alle får chancen for at lave Hanifas utroligt lækre mad. Tjek Hanifas madblog