FILOSOFIEN BAG VORES ARBEJDE

Alle medarbejdere på FrontPage er mennesker med holdninger. Vi diskuterer ivrigt og kan sagtens være uenige, men arbejder ud fra samme værdigrundlag:

ENGAGEREDE

Ingen kunde er for lille – eller for stor til FrontPage. Forudsætningen for godt arbejde er ofte engagement. Vores naturlige nysgerrighed gør, at vi engagerer os uanset virksomhedens størrelse og opgavens omfang. Det der driver vores arbejde, er nysgerrighed – og at sikre vores kunder det bedste resultat på langt sigt gennem opmærksomhed, taletid, spalteplads og ikke mindst en fair behandling.

SERIØSE

For os er det vigtigt, at vi er en virksomhed, man kan stole på, og som bliver taget seriøst – både blandt kunder og i pressen.

Vi stoler ikke blindt på de oplysninger vi får, og går aldrig på kompromis med grundig research og journalistisk kvalitet. Vi er journalistisk funderede og arbejder ud fra devisen om, at høj kvalitet giver gode resultater. Vi eftertjekker og sikrer, at al kommunikation kan holde vand i pressen eller overfor det omgivende samfund, så vores kunder kan være sikre på at stå distancen, hvis de bliver kritiseret.

RELATIONSKABENDE

Fælles for PR og dialog-markedsføring er, at man indgår i en relation – og forventer en reaktion. Vi skaber, samler og benytter gode relationer for vores kunder. Med rod i vores journalistiske fundering og seriøse tilgang til kommunikation er det mere enkelt at skabe en troværdig dialog i øjenhøjde med alle fra forbrugere, til eksperter eller journalister. Hver enkelt relation er vigtig – også i vores forhold til kunden.

DYGTIGE

Vi er dygtige til det, vi laver. Mange bureauer kan i dag alting – det kan vi ikke. Vi vil hellere samarbejde med de leverandører, som kunden synes, er de bedste – eller finde lige præcis den specialist der er bedst til en opgave. Men der er nogle ting vi er bedre til end andre. Vi arbejder med sprog og billeder indtil perfektion. Vi ved fra vores internationale kunder, at vi er blandt Europas bedste til PR, og vi ved fra prisuddelinger, at vi er blandt de bedste til direct mails. Kommer en virksomhed med en opgave, der ikke ligger inden for vores kompetencefelt, sender vi gerne bolden videre i vores netværk, til nogen der er dygtige til noget andet end os.