Always on

Always on

Af Kirsten Dinesen, cand.phil., direktør

Internettet er uden nat og dag, hvor mennesker er aktive døgnet rundt i fællesskabets cybespace. Et liv uden fast døgnrytme, hvor vi arbejder og lever i vores egne rytme er en tilbagevenden til tidligere tider, hvor vi levede efter årstidens rytme.

Uroligt vågner jeg. Min døgnrytme er slået i stykker. Klokken er 04.00 om natten eller er den 04.00 om morgenen. Kan lige så godt sætte mig til computeren og får skrevet mailen til den kendte professor, der er i byen. Han svarer med det samme! Kl. er 04.05 en november morgen i Århus.

Arbejdsdagen er for de fleste mennesker defineret som et sted mellem 08.00-16-00 – det tidsrum hvor børn også går i skole. Men da Radio100 begyndte at sende ”Danmarks bedste morgenradio” viste undersøgelser, at der ville være tilstrækkeligt lyttergrundlag allerede fra kl. 05.00, for på det tidspunkt er især hele kysten syd for København oppe og på vej ind mod byen.

Når arbejdsdagen er spredt ud over døgnet støder rytmerne mellem tidszoner sammen. I min hverdag er eftermiddagen der, hvor deadline for de danske mediers print udgave nærmer sig. I mit arbejde mangler jeg svar fra en kollega i Mountain View, Californien. Jeg er stresset og spritfrisk. Da der laaangt om længe kommer svar fra Mountain View kl. 08.30 PST, er det en søvnig afslappet besked; ”Kan det her ikke vente til senere i dag. Jeg skal til møde. Du får svar ”within business hours”. Nej for pokker – natten nærmer sig. Solen går ned. Deadline i min ende af verden.

Internettet har skabt en global legeplads, arbejdsplads, et globalt rum, hvor vi kan række ud imod hinanden, hvornår det end ville passe os. Nat og dag er ophævet og i stedet afslører det, at nok er vi mennesker reguleret af arbejdstider og normer, men med internettet afslører vi hele tiden, at menneskedyret har sin egen rytme – individet lægger sine egne regler og rytmer.

En simpel årsag til, at der ikke er nat og dag på internettet, er netop, fordi vi kan kommunikere på tværs af tidslinjer. Den vi taler med, ved ikke om vi sidder i nattøj eller spadseredragt, når svaret kommer. Vi kan få lov til at være os selv – skjult dér bag skærmen.

 

Tidspunktets værdi

I min research til denne artikel var det svært at finde valide studier om online aktivitet i løbet af døgnet. Der viste sig en simpel årsag til, at det var så svært. Jeg søgte forkert. Jeg ledte efter natten – men skulle have ledt efter dagen. Hvis jeg skal stole på Google Translate, findes ordet døgn kun på de nordiske sprog. På alle andre hovedsprog er ordet ’døgn’ dage i flertal; ’dias’, ’days’, ’jours”. Måske er det vores nordiske rytme, hvor vi er blevet nødt til at definere et klart døgn, fordi natten er uendelig om vinteren og dagen uendelig om sommeren, der har gjort, at vi tænker i døgnet som en nat + en dag. I verden omkring os findes døgnet tilsyneladende ikke. Til gengæld er der begrebet ”business hours”, der ikke nødvendigvis definerer  arbejdsdagen, men det tidsrum, hvor det er legitimt at henvende sig, og hvor man tilsvarende kan forvente et svar ”within business hours”. Danskerne svarer glad og gerne døgnet rundt, for her er det vores moral, der afgør, om vi svarer nu eller i morgen.

Prisen på varer er en god indikator for den værdi, samfundet tillægger ting. I medier som TV og radio betaler man efter, hvor mange der typisk eller gennemsnitligt ser eller lytter til udsendelsen på et givet tidspunkt. Befolkningens TV-vaner er meget regelmæssige og TV-stationerne lægger derfor de mest populære udsendelser, når det passer ind i familien Danmarks døgnrytme: ”god morgen”-programmer, haveprogrammer, børne-TV, nyheder, underholdning, film – og om natten gamle TVserier.

På internettet er dagen og natten er lige værdifulde, og internettet er næsten uden døgnrytme. På internettet er afregningsmetoden mellem medier og kunder CPC; Cost Per Click. Dvs. at annoncøren kun betaler efter hvor mange, der har klikket på en annonce. Man behøver slet ikke tale om tiden – for tiden er flydende, ikke eksisterende – det handler kun om, hvor mange der klikker, ikke hvornår.

I et nyere internationalt studie[1] fra Mediebureauet Mindshare har man set på, hvad folk dog laver på intetnettet hen over ”days”, altså døgnet og inddelt deres aktiviteter i seks kategorier:

Information

Kommunikation

Kreativitet

Transaktioner

Underholdning

Surfing

 

Når man undersøger døgnrytmen i de industrialiserede lande, fylder disse aktiviteter nogenlunde det samme hen over døgnet. Aktiviteten er størst på internettet, lige når kontoret åbner, dvs. ved 9 tiden, når vi alle komme på arbejdet og tilsvarende, når vi kommer hjem og har spist. Men vi er tilsyneladende always on, hele tiden, hele døgnet, på nettet. Aktiviteter online fylder groft sagt 10-15% af al vores tid. Når natten er mørkest, dvs. efter midnat, bruger vi 5% af vores tid på at være på internettet. Men det vi laver, altså vores adfærd om natten, er præcis det samme som om dagen.

Vi arbejder, skriver rapporter, får besvaret alle de arbejdsrelaterede e-mails, vi ikke fik svaret i løbet af dagen, får fordybet os i regnskabet – samtidig med at vi lige surfer lidt rundt på nettet, ser en video på Youtube. Og de, der ikke arbejder, ja de gør nogenlunde det samme. Deres frivillige arbejde for en organisation kan lige så godt foregå i slåbrok med et glas sherry kl. 23.00 om aftenen, eller når søvnløsheden sætter kloen i os i ingenmandsland kl. 4 om morgenen.

 

Det globale fællesskab

Når man ser på de hurtigt voksende økonomier i BRIC-landene, Brasillien, Rusland, Indien og Kina, er billedet det samme. I Minds share-studiet afsløres det, at alle laver det samme på internettet, når vi er online, men faktisk er BRIC-landene lidt mere på internettet end den industrialiserede del af verden.

Studiet har også set nærmere på, hvad der sker, når forbrugerne får en smartphone, der er forbundet til internettet, i hånden. Den viser, at de, der har en computer, bruger den i løbet af dagen sammen med eller samtidig med deres smartphone. De, der kun har en smartphone, og ikke en computer, bruger den efter samme mønster; dvs. at deres adfærd og deres døgnrytme er den samme.

Nogle vil afvise sådanne studier med, at det ”kun er de unge”, dem der er født med en smartphone i hånden og altid er always on. Det interessante er, at i de nordiske lande – især i Danmark – er befolkningen nogle af de mest internetaktive i verden[2] , og det gælder også de ældre i Danmark.

En voksen dansker bruger i gennemsnit 1 time online i døgnet ud over den tid, de er på arbejdet. 1/3 af alle over 65 år er online hver dag. F.eks bruger ca. 95% af alle borgere SKATs hjemmeside til indrapportering.

En væsentlig årsag til, at danskerne i den grad er online, skyldes, at det offentlige er blandt de fremmeste i verden til at lave online-løsninger – og dermed lokke borgerne over på internettet.

Det giver en voldsom samfundsmæssig udfordring: for hvad med alle de, der har det svært med computere, f.eks. ordblinde, blinde – eller mennesker der bare er bange for computere og for internettet. De findes og har en risiko for at blive isolerede, fordi samfundet ikke længere tilbyder fællesskaber på samme måde som tidligere.

Hvis man ser nærmere på, hvad det er folk laver on-line om natten, er det interessant at, se at ”creation” i form af, at man lægger færdige produkter, f.eks. billeder og videoer online, samt ”Information”, hvor man leder efter information, begge vokser om aftenen. Det afslører både den store kreative produktion, der ligger hos private mennesker, lige fra at redigere fotoalbum til egentlig produktion af varer og ydelser.

Men den mørke side af mennesker opstår også om natten på internettet. En del af alt det onde opstår, når mennesket skifter fra at være off-line, i den virkelige verden, og kommer hjem til den mørke lejlighed, hvor computeren står og lyser dunkelt med on-line-adgang til hele verden. For nyligt er en pæn, ung, engelskstuderende dømt fire års fængsel, for i de tidlige morgentimer at have lavet en Facebook-side, der opfordrede til optøjer. [3] Tilsvarende ser man, at mange af de eksempler, hvor mennesker bliver mobbet eller hængt ud på nettet, er sider, der skrevet om natten. Om natten er alle katte grå, også mennesker bag skærmen. Og i ly om natten er det måske nemmere at slippe agressionerne løs, logge ind som en anonym person og engagere sig i hadefulde debatter eller dyrke ”cybersex”.

 

Rytmen i os selv

Mange kunstnere, der har privilegiet delvist selv at kunne definere deres døgnrytme, kender det. De står senere op, spiser på ”mærkelige” tidspunkter, slutter først arbejdsdagen tidligt på aftenen – for at fordybe sig i research til nye projekter sent på aftenen.

At dagen har guld i mund, og at vi er friske og arbejdsrørige ved solopgang er kun forundt de færreste. Søvnforskere påpeger, at menneskets biologiske døgn er 25 timer. Så når vi i weekenden klapper sammen foran TV’et er der en helt naturlig årsag til det: vi skal indhente den tabte tid.

En hel gruppe definerer sig som såkaldte B-mennesker. I aldersgruppen af 20-55-årige er der 15-25 procent B-mennesker, mens 10-15 procent er A-mennesker. B-mennesker foretrækker at stå sent op og gå sent i seng.

En væsentlig del af det protestantiske moralkodeks er at fylde arbejdsdagen fra solopgang til solnedgang. Idealet om fliden er en udløber af den reformatoriske bevægelses søgen efter, hvordan vi i vores daglige virke kan have en adfærd, der sikrer, at vi lever, så vi viser vores Gud respekt og dermed opnår frelse. Og med den protestantiske flid på ryggen, det velordnede pietistiske samfund i rygraden – ja så er det en dyd at stå tidligt op og være virksom fra solen slipper horisonten, og til den synker ned igen. Derfor svarer vi ofte, så snart vi får besked, medens vores angelsaksiske kollegaer venter til ”within business hours”.

Ønsket om at skabe orden i kaos, at leve i et velorganiseret samfund, hvor vi møder i skole og på arbejde til tiden, er i vid udstrækning et naturligt behov i et samfund, der netop ér organiseret. Derfor er mødetider og sengetider også relativt nye fænomener, der hænger tæt sammen med den øgede grad af organisering af samfundet. Og det falder tidsmæssigt sammen med, at vi i Danmark religiøst på det tidspunkt organiserede os omkring pietismen i 1730’erne, hvor der var en religiøs stræben efter at skabe det ideelt organiserede samfund og den efterfølgende oplysningstid, hvor vi fik en rationel argumentation på, hvorfor  organiseringen var en nødvendighed.

I et studie[4] af danskernes sovevaner fra 1600-tallet til midten af 1800-tallet viser, at man sov alt efter hvor meget arbejde, der var for den årstid. Om sommeren stod man gerne op kl. 4 og gik i seng kl. 23, for at få udført det nødvendige arbejde. Og om vinteren gik man i seng, når arbejdet var udført, og det blev mørkt.

Videnskabsmanden Carl von Linné (1707-1778) levede på denne måde: han arbejdede efter solens rytme og sov bogstavelig talt det meste af vinteren. Det er ofte blevet udlagt, som at han i sin søgen efter naturens system efterlevede botanikkens årstider. Men Linné levede vel blot i den døgnrytme, som han havde lært. Gad vide om mange ikke drømmer om at leve som Linné, når vækkeuret ringer en regnfuld november morgen kl. 6.30, og man skal trække de søvndrukne poder af senge og sende dem af sted til skole fordi, lærerens hammer falder kl. 8.00.

 

Nu er dagen gået bort

Den måde, vi sover sammen på, har også ændret sig. Danskerne sov nøgne sammen i grupper. Der var en praktisk årsag: det var nemmere at holde varmen i fællesskabet.  I rejseberetninger finder vi chokerede beretninger om, hvordan den rejsende er blevet budt ned i fællessengen med en hoben nøgne kvinder, mænd og børn, hvor man sov halvt siddende i sengen.

Danskerne sov sammen, fordi de var bange. Bange for mørket, for det ukendte, den forsvarsløse og mystiske tilstand søvnen er. Her fik aftenbønnen en central betydning. Husets eller gårdens beboere samledes i fællesskab om aftenen og bad en bøn for at holde nattens fare, varulvene og den farlige overgang mellem lys og mørke fra os – og gik efterfølgende i seng i grupper i husets store senge og alkover.

Dette mønster gjorde også, at sex ikke tilhørte natten men dagen. En tur i høet eller om bag busken var den måde, mor og far fik avlet deres børn. Det afslører sig også i fødselsstatistikkerne. Flest børn blev født i forsommeren, fordi de var avlet i den lune sommer året før.

At sex sker i dagtimerne er ikke ulig nutiden, hvor en seksuel drømmetur på de lidt lumre sider på internettet sker lige så ofte i arbejdstiden som om natten. Eller som i mange vestlige kulturer, i de varme middelhavslande, hvor siestaer giver ægtefolk og elskende et tiltrængt afbræk i arbejdsdagen. På internettet florerede på et tidspunkt et morsomt TV-klip fra en banks handelsafdeling, hvor man på computerskærmen bag studieværten, kunne se en medarbejder kigge på bare damer på sin computerskærm.

Med petroleumslys og den borgerlige familie forsvinder dette mønster. Aftenbønnen sker alene på værelset, inden vi puster lyset ud og lægger os afvæbnede og forsvarsløst ned, alene i vores rene, hvide seng i et afkølet værelse, der skal holde varme, sensuelle tanker på flugt – og vi får nattøj på.

I dag er nattens mørke jaget på flugt. Vi må rejse til de yderste hjørner af verden for at opleve en nattehimmel uden baggrundslys fra byen. Hvis vi er alene, kan vi hele tiden blive en del af det globale fællesskab, der er vågent og svarer på vores computer. Og hvis computeren ikke er tændt, kan vores nye mobiltelefon, såkaldte smartphones, gøre det samme – og oven i købet fungere som lommelygte, hvis lyset svigter.

De fleste mennesker har ikke længere vækkeure. De har mobiltelefoner ved deres side og det er deres bedste sengekammerat. Derfor kan bogen eller avisen i sengen i dag lige så godt være afløst af en mobiltelefon, hvor man  lige svarer på en mail, laver en statusopdatering på Facebook eller Twitter eller surfer over de sidste nyheder.

Og vi er ikke alene. Always on er et globalt fænomen.

 

Det individuelle arbejdsliv

På den positive side har internettet – i respekt for at menneskets biologiske rytme er forskellige – skabt en helt ny form for udveksling af arbejde. Individer kan sidde, hvor det passer dem, på det tidspunkt der passer dem og udfører deres arbejde. Man kalder det crowdsourcing, fordi internettet giver adgang til ”the crowd”, en stor gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis er ansatte, men som løser opgaver på freelance basis.

Helt praktisk kan virksomheder lægger opgaver ud på nettet, som de ønsker løst og hvor hvem som helst kan byde ind med en løsning, eller konkurrere om at levere den bedste løsning.  Opgaverne kan være at virksomheden lægger data som de ønsker behandlet i form af f.eks. databaser, kort, beregningsmodeller m.v. ud på nettet, og tilsvarende kan de få resultaterne retur i digital form. Det kan også være mere komplicerede og komplekse forskningsrelaterede ting, typisk inden for produktudvikling. Systemet er simpelt: Virksomheden offentliggør de spørgsmål og udfordringer, som man ikke selv kan løse, og enhver kan byde ind med en løsning og få betaling for det.

Det er en arbejdsform, der helt tydeligt passer rigtig godt til et samfund, hvor mennesker mere og mere ser sig som individer. Et samfund, hvor tid er en mangelvare, samtidig med at funktioner og viden bliver meget specialiseret. Med crowdsourcing kan højtuddannde eller specialiserede mennesker arbejde i hele verden – fra deres hjem.

På den måde har man fået adgang til en enorm global pulje af intellektuel kapacitet. Bidragsyderne er en skønsom blanding af amatører og freelance-forskere, der måske ikke passer til et 9-17 job, eller forskere inden for andre områder end det, der formelt bliver spurgt om. Modellen er fantastisk, fordi virksomhederne i sandhed kan få næring fra en ukonventionel tankegang.

Crowdsourcing har været med til at skabe en ny type arbejdskraft, og en ny måde at se karrierer på. Det er ikke længere nødvendigt at træde nybarberet og duftende af aftershave ind på kontoret kl. 9 om morgenen for at have få en god karriere. Det er vigtigere, at man leverer den rigtige vare, det rigtige resultatet. ”Talent overtager magten“, skriver de svenske økonomer Ridderstråle & Nordstrøm[1]. ”Talentfulde individer er mobile monopoler med globalt pas. De bestyrer nøglen til konkurrencedygtighed og den knappeste ressource af dem alle: kompetence. Ledere og politikere er nødt til at lære, hvordan de skal håndtere personer, som har friheden til at vide, rejse, gøre og være.“

 

Verden som arbejdsplads

Det er ikke kun akademikere i sutsko med sære arbejdsvaner, der nyder godt af denne nye globale arbejdsplads. Også relativt simple opgaver ser ud til at blive løst af freelancere. Typisk rutineprægede opgaver, der kræver en hurtig, men menneskelig løsning – på tværs af tidszoner. En af de tjenester, der er opstået, er det danske firma Wordy, der med et netværk af freelancere over hele verden, leverer korrekturlæsning af engelske tekster 24/7 – dvs. hele døgnet alle ugens dage.

Muligheden for at leve i sin egen døgnrytme har skabt interesseorganisationen B-Samfundet for B-mennesker. Ifølge B-samfundets egen undersøgelse, ønsker ca. 40 % af den samlede arbejdsstyrke selv at kunne tilrettelægge deres arbejdstider. Andre undersøgelser hævder, at produktiviteten vil øges, hvis arbejdskraften får lov til at arbejde i deres egen døgnrytme.

På arbejdet indgår vi et stort nyt fællesskab, fordi vi ikke kun kan komme i kontakt med hinanden – men også samarbejde i fælles dokumenter. Vi arbejder ”i skyen”, vi ”surfer” på internettets bølger, hvor vi udveksler eller lægger dokumenter og billeder på virtuelle servere, hvor vi i fællesskab – samtidig – kan arbejde i dokumenterne, og hvor vores bevidstheder kan flette sig sammen på tværs af tidszoner og landegrænser.

Og hvis der er nogle der har lyst til at prøve, kan de blot sende mig en mail på kirsten.dinesen@font-page.dk eller omhyggelig taste denne adresse i deres browser; https://docs.google.com/document/d/1o59kbV2QHDFRZZyqmNQqBpyocVQGTCpWrWvUJo38-fo/edit?hl=da så kan de skrive videre på eller kommentere denne artikel.

Denne globale virkelighed, denne udveksling af bits og bytes, sker i det, nogle kalder cyberspace. Begrebet blev første gang beskrevet af den amerikanske science fiction forfatter William Gibsons i den i dag klassiske science fiction roman fra 1984 “Neuromancer”. En bog, der er skrevet, langt tid før internettet blev dag. Cyberspace er betegnelsen for det elektroniske ’rum’ eller den ’virtuelle virkelighed’, der opstår ved udveksling af enorme mængder data mellem forskellige computere. Betegnelsen cyberspace skylder sin oprindelse fra græsk, hvor kybernetes betyder styrmand. Heraf kybernetik, som er den videnskab, der beskæftiger sig med kontrol og styring af komplicerede systemer (maskiner, levende organismer, sociale grupper). Cybersp ace er netop kendetegnet ved hverken at have dage og nætter, tiden er opløst. Tilsvarende er rum og krop fraværende. Bevidstheder kan mødes i cyberspace.

I dag er cybespace virkelighed. Et grænseløst rum for grænseløse møder. Fra ondskab der bliver sluppet løs med mobning eller opfordringer til vold, til de smukkeste fællesskaber, der giver de ensomme fællesskab eller arbejder for en bedre verden. Vi kan bede vores aftenbøn i et globalt netværk og holde nattens ensomhed og varulvene fra døren blot ved at taste en ip-adresse og gå ind i fællesskabet.